Mennesket er altings målestok er et uddrag af en sætning af den græske sofist Protagoras .

Betydningen af Mennesket er alle tings målestok refererer til begrebet relativisme hvor hvert individ forstår noget på sin egen specifikke måde.

Sætningen er baseret på teorien fra den før-sokratiske filosof Heraklit, som beskrev virkelighedens kontinuerlige flow ved at sige, at viden kan ændres som et resultat af de skiftende omstændigheder i den menneskelige forståelse .

Sætningen, der præsenterer passagen "mennesket er alle tings målestok", søger at udtrykke radikal relativisme, når alt kommer til alt betyder det, at der er en benægtelse af, at der er noget, der er sandt eller falsk, uanset dets relation til et bestemt individ.

Protagoras benægter, at der findes et universelt kriterium, som giver mennesket lov til at kende sandheden og adskille den fra det, der er falsk.

Tingene er sådan, som de ser ud for mennesket, og dette forstås ud fra deres individuelle dimension.

Der er en relativitet mellem sandt og falsk, mellem det smukke og det grimme, mellem godt og ondt.

Baseret på filosofi kan man definere et forhold mellem denne sætning af Protagoras og sofisternes syn på sandhed, fordi sætningen passer til de sofistiske doktriner, som igen gik ind for relativisme og subjektivitet.

Med andre ord konstruerer hvert individ sin egen sandhed. Derfor er det, der er sandt for et individ, måske ikke sandt for et andet.

Protagoras ses som forløberen for den eksistentielle relativisme, der findes hos forfattere som Luigi Pirandello. Ifølge Protagoras er menneskets vigtigste dyd retorik, for der findes ingen sandhed - hverken etisk eller essentielt - og "sandhed" defineres af den, der mestrer retorik og kunsten at overbevise.

I sit værk "Antilogier" underviste Protagoras i det, Aristoteles kaldte negationen af princippet om ikke-kontradiktion, det vil sige den samtidige sandhed af modsigelser med hensyn til det samme og identifikationen af sandt og falsk.

For Protagoras handlede hans lære om princippet om dobbeltmodstridende grunde, hvor han viste, at det for ethvert udsagn om noget er muligt at modstille et andet med samme udseende af sandhed.

Det betyder, at eftersom der ikke er nogen ubestridelig sandhed, men kun relative sandheder, er der mulighed for at afvise enhver påstand eller benægtelse, uanset hvad den måtte handle om, fordi det altid er muligt (gennem retorisk dygtighed) at lave en diskurs, der vil ødelægge det, der syntes at være den mest solide sandhed.

Sætningen "mennesket er alle tings målestok" var i modstrid med Sokrates' ideer, da han gik ind for absolut sandhed og sandheder af universel værdi.

Sokrates var ekstremt kritisk over for sofismen, fordi den brugte retorik og relativisme som redskaber til at opnå bestemte mål.

Selv sofisterne tog penge fra deres elever for at lære dem taleteknikker, så de kunne overbevise deres tilhørere.

Fortolkning af sætningen Mennesket er alle tings målestok

En forklaring af sætningen "Mennesket er alle tings målestok" giver mulighed for, at mennesket har magten til at give ting værdi eller mening ved at udvikle sin egen virkelighedsopfattelse.

Den konkluderer, at ethvert udsagn er relativt til synspunktet, til et samfund eller endda til måden at tænke på.

Et enkelt eksempel på anvendelsen af sætningen "Mennesket er alle tings målestok" er at teste to menneskers perspektiv og opfattelser i forhold til den samme situation, hvad den end måtte være.

For den mand, for hvem vinden virker kold, er den kold, men for den mand, for hvem vinden virker varm, er den varm. Dette eksempel viser, at hvert menneske er målestok for sin egen opfattelse, utvivlsom og ufejlbarlig.